SDU iGEM - international genetically engineered machine

iGEM er en konkurrence, hvor man laver et projekt der udspringer fra en idé om manipulation af organismer for at give dem evner de ikke har haft før. Selvfølgelig kræver det laboratoriearbejde i høj grad, dog har projektet over de sidste år udviklet sig til at være langt mere end rent håndværk i en kittel. Der er 4 punkter, der i særdeleshed er fokus på:

  • Laboratoriearbejde: Idéen bag, og resultaterne opnået i laboratoriearbejdet, danner grundlag for hele projektet. Manipulationen af organismer er som sagt hovedtanken bag iGEM, og har derfor et særligt stort fokus. Det foregår i laboratoriet, hvor en lang række metoder tages i brug med fokus på først at generere, og senere at karakterisere, organismen.

  • Formidling: Udbredelsen af viden om etikken bag syntetisk biologi og brugen af Gen Manipulerede Organismer (GMO) til den almene befolkning. Dette kan udføres på mange måder: gennem oplæg på skoler, stande i by og stræder og selvfølgelig på sociale medier, m.m. For at dette skal kunne lykkedes, er der behov for folk, der er kyndige i formidling og design af medier. Journalister, medievidenskabsfolk, grafikere, webdesignere, alle fag der har med formidling at gøre. Diskussionen om etikken ligger selvfølgelig til højrebenet for filosoffer, som der også er brug for.

  • Produktionsdesign: Hvis idéen viser sig at være plausibel og give nytte, så skal der overvejes, hvordan en virksomhed kan bygges op omkring projektet. Her vil der kræves folk med viden om ingeniørkunst, management og økonomi. Der er især fokus på hvordan man designer et grønt produktionsanlæg, der kommer miljøet til gode. Derudover er der også megen fokus på prototype design.

  • Modellering: Udover det praktiske arbejde er der meget opmærksomhed på simulering og modellering af organismens virke i forhold til idéen. Til det er der især særligt interessant arbejde for matematikere, dataloger og fysikere.

I år afsluttes projektet d. 27 - 31 oktober med en stor konference i Boston, Mass, USA, hvor de mere end 250 iGEM-hold fra hele verden mødes for at præsentere deres projekter. Læs meget mere på iGEMs officielle hjemmeside.

Deltagelse i iGEM 2016

Hvis iGEM lyder som noget for dig, så kom til informationsmødet som foregår i BMBs Seminarrum (Indgang O), mandag d. 8 februar kl 17.00; hvis du er forhindret så skriv gerne til os (se kontakt nederst på siden). Hvis du allerede nu føler, at det her bare lige er dig, så udfyld ansøgningsskemaet og send det til os senest mandag d. 15 feb. kl. 12:00.

Kravene: Man skal som minimum have gennemført sit første år af uddannelsen og være studerende ved SDU; derudover er der ingen grænser for, hvem der kan være med på holdet.

Tidligere iGEM-hold fra SDU

SDUs iGEM-hold 2014

Kontakt:



Last edited: 5th jan. 2016